onsdag den 13. februar 2008

Netværk er vejem frem

I mange henseender er et (godt) netværk vejen frem.
Det må være konklusionen på DR2's temaaften i går (tirsdag d. 12 feb. 2008) med titlen Fantastiske forbindelser (udsendelsen bliver genudsend d. 16 feb. 2008 men kan også ses direkte på DR2's site).

Uanset om det drejer sig om udvikling i nuværende job eller vejen frem mod den næste nye spændende stilling, så er et godt netværk ikke til at komme uden om.

Online netværk
Der ses også en større og større fokus på de online netværk som de internationale LinkedIn, Facebook og eksempelvis danske Mingler og det fagspecifikke K-profil , alle stederne stiger antallet af tilmeldte danskere dag for dag.
Og sandsynligheden for at disse virtuelle netværk bliver en større og vigtigere del af fremtidens karriere er stor. De unge er vokset op med online formen af netværksplejning gennem eksempelvis deres brug af Arto og lignende sider. For dem bliver det den naturligste ting i verden at pleje og opdyrke nye netværk på denne måde.

Rekruttering / Jobsøgning gennem netværk
Rekruttering og jobsøgning gennem netværk er allerede nu en stor del af de fleste rekrutteringsansvarlige og jobsøgendes dagligdag. Og som ovenstående viser, så kommer det kun til at betyde endnu mere.

De første spæde forsøg hermed er allerede i gang med dusørportalerne SpotAJob og Dusørjob.

Det bliver spændende at følge, hvordan rekruttering / jobsøgning bliver sat mere i system de kommende år - hvis det da overhovedet er muligt at sætte 'jobsøgning og rekruttering gennem netværk' i system?

1 kommentar:

rantala sagde ...

Hej.
Det er både godt og dårligt at kende nogen der kender nogen... når man søger nyt job.
Da min kæreste på et tidspunkt manglede et job, kom han ind på min fars daværende arbejsplads fordi han kender min far.
Jeg søgte et job i Horsens på et tidspunkt. Min kærestes kollega har været der, så han anbefalede mig at søge derhen. Det fortalte jeg ham i tlf. Han virkede positiv og sagde at de manglede mange. Så kom jeg derud. Da han så mig, manglede de pludselig ikke nogen. Det var dagen efter. Det synes jeg var meget mærkeligt.

Hilsen Lone