fredag den 14. maj 2010

Vejen til nyt job er gennem ledige stillinger

Ja overskriften siger jo det hele og det giver vel egentlig sig selv. På jobfisk.dk forsøger vi at gøre det så nemt som muligt for de jobsøgende uanset om de er ledige eller i job men ønsker at skifte karriere, at hurtigt at finde de opslåede ledige stillinger.

Derfor er vi rigtig glade for at flere og flere jobdatabaser vælger at give brugerne på jobfisk.dk mulighed for at søge direkte på sitet.
Nyeste i denne kategori er IT-jobbank for dem der leder efter IT-job eller bare et job i IT-branchen, og Ofir, der er en af landets største almene jobdatabaser.

Vi håber at I vil blive rigtig glade for muligheden og at flere jobdatabaser vil følge. Jo nemmere det er at finde de ledige job jo nemmere for alle parter.
Og missionen vil være gennemført! :-)

Er der andet der kan gøre jobsøgning nemmere for dig, så fortæl - det er jer der ved bedst.

tirsdag den 26. januar 2010

8 råd til den gode rekruttering

Du skal behandle dine ansøgere ordentligt... 

Rekrutteringen er for mange små- og mellemstore virksomheder desværre stadig et venstrehånds projekt, som bare skal overstås, så de kan komme videre med det det egentlig handler om, nemlig virksomhedens kerneydelser.
Det er egentlig forståeligt nok. Men her glemmer mange virksomheder de signaler, som de sender, når de slår et stillingsopslag op. Uanset om det er i den lokale avis eller på en af jobportalerne, så er jobannoncen en unik måde at få potentielle kunder i tale. Mange der aldrig ville se virksomhedens almindelige annonce, vil nemlig se en jobannonce fra dem.
Følger virksomheden disse enkle råd, opnår den en god, positiv rekruttering, hvor kandidaterne føler sig godt behandlet. Virksomheden undgår dårlig omtale, og sikrer at kandidaterne (og deres venner) vil være interesseret i at søge en anden stilling i virksomheden en anden gang.

  1. Slå kun jobbet op, hvis der reelt er en ledig stilling
  2. Skriv en relevant jobannonce
  3. Tag venligt imod potentielle kandidater til jobbet, der ringer for at få svar på spørgsmål
  4. Bekræft din modtagelse af jobansøgningen samme dag
  5. Respekter den jobsøgendes ønske om diskretion i forhold til nuværende arbejdsgiver
  6. Træk ikke processen i langdrag
  7. Send afslag så hurtigt som muligt til de kandidater der ikke er relevante eller som ikke har fået jobbet
  8. Send afslag til resten, når processen er slut.

Til sidst
Hvis virksomheden følger ovenstående råd, så er den kommet langt med den gode rekruttering. Den har sikret, at den har behandlet kandidaterne på en ordentlig måde, og dermed udnyttet hele rekrutteringsprocessen, til også at skabe et positivt image omkring virksomheden.

Læs den fulde artikel: Du skal behandle ansøgerne ordentligt - 8 råd til den gode rekruttering

God fornøjelse med rekrutteringen!

tirsdag den 24. november 2009

Det bedste karrieresite?

Jeg vil jo rigtig gerne have det bedste site inden for mit område (ligesom andre inden for deres).

Men for at komme tættere på det mål, er det vigtigt at vide, hvad folk efterspørger. Derfor: Hvad synes du, der mangler på Jobfisk.dk for at det kan blive det allerbedste site for folk der er interesseret i deres karriere, og som af den ene eller anden grund kigger på nye karrieremuligheder?

Svar gerne her eller i pm.

Glæder mig til at høre jeres bud :-)

onsdag den 18. november 2009

Den værste behandling som jobsøgende

Hvad er den værste behandling, du som jobsøgende har været ude for fra en virksomheds side?

Det er ikke nogen hemmelighed, at enkelte virksomheder kan have meget svært ved at behandle de jobsøgende pænt - og heldigvis er disse virksomheder ikke i overtal. Men det kunne alligevel være interessant at se, hvad man som jobsøgende kan komme ud for.

Så skriv din historie her som skræk og advarsel for alle os andre.

(og for at virksomhederne også kan lære noget).

mandag den 5. oktober 2009

LinkedIn kunne godt gøre en forskel

I hvert tilfælde har de første af mine kontakter, som jeg skrev til, angående min manglende jobsituation per 1.1.10. (se indlægget her) vendt tilbage med positive nyheder.

Flere har tilbudt at holde øjne og ører åbne og sige til, hvis de hører noget. Enkelte har endda sendt min besked direkte videre til folk i deres netværk, for at gøre opmærksom på muligheden for at få en god mand ind.

Alt i alt et ok resultat indtil videre. Jeg krydser fingre.


Der er nu 94 dage tilbage.