mandag den 28. september 2009

Da krisen blev personlig

I dag kom så dagen, hvor krisen blev personlig: pga. manglende ordrer og dermed manglende indtægter i firmaet blev jeg præsenteret for en fyreseddel. Så per 1. januar står jeg uden job - ja hvis jeg ikke finder noget anden inden, hvilket selvfølgelig er målet.

En anden mulighed kunne være at komme til at leve af Jobfisk.dk, men der mangler stadig lidt inden det kan lade sig gøre. Men ideer til hvordan det kunne ske modtages gerne ;-)
Og henvisninger til mulige ledige job modtages endnu mere :-)

Hvad gør man så, når man får denne besked? Ja med den baggrund jeg nu har i Jobfisk.dk, så er det jo ikke andet for end at blogge om situationen - og forhåbentlig om vejen til et nyt job, hurtigt...
Så det er det, jeg vil forsøge at gøre her.

I dag startede med opdatering af CV og de første kontakter til diverse familiemedlemmer, venner og andre i netværket om min nye situation. Desuden udmeldinger på Facebook og Twitter. Så er ordet ude og jagten er officielt begyndt.

1 kommentar:

PiaS sagde ...

Jeg så din kommentar på Twitter i går aftes, velkommen i klubben, jeg stod i samme situation for 1 måned siden.

Har nogle ideer til Jobfisk, jeg kan kontaktes på piagj@hotmail.com