torsdag den 28. februar 2008

Under 50.000 arbejdsløse?

Under 50.000 arbejdsløse er hvad nogle forudser, vi kan kommer under. Ledigheden forsætter nemlig med at falde, og er nu nede på 2,1 pct. af arbejdsstyrken.

Historien hos Politikken: Stadig færre arbejdsløse
Historien i Børsen: Fortsat lille fald i ledigheden

Det giver selvfølgelig nogle nye og spændende muligheder for de jobsøgende og lønmodtagerne, når de søger nyt job eller er i lønforhandling med chefen.

På den anden side giver det virksomheder og professionelle rekrutteringsfolk en ekstra udfordring i jagten på de kvalificerede medarbejdere. Endnu en gang må man nok konstatere, at der skal noget ekstra til.

tirsdag den 26. februar 2008

Employer branding - eller ej?

Der tales rigtig meget om employer branding. Derfor kan det undre, at netop der hvor man er næsten er tættest på potentielle nye medarbejdere, der har virksomhederne glemt alt om employer branding.
Det er i hvert tilfælde hvad Claus Sølvsteen påstår i mandagens klumme: Stillings-annoncer er bare så dødkedelige i Computerworld.

Og jeg er tilbøjelig til at give ham ret.
Burde netop stillingsannoncen ikke være et af de første steder, virksomheden kiggede i deres overvejelser i forhold til positionering overfor alle de andre.
Det er i forbindelse med læsning at stillingsannoncen det seriøst overvejes, om det er et sted jeg kunne tænke mig at arbejde.
Set ud fra et employer branding perspektiv har virksomheden mig her i sin hule hånd.

Har du et eksempel på en jobannonce, der virkelige rykkede ved dig, og fik dig til at tænke: "Der vil jeg sgu gerne arbejde"?

mandag den 25. februar 2008

Talentkrigen raser fortsat

Kampen om de største talenter (hvordan man så end vurderer, hvem det er) raser fortsat. I mandagens udgave af Erhvervsbladet kan man læse teamet: Benhård kamp om de største talenter.
Samtidig er det muligt, at læse lidt om hvordan henholdsvis TDC, Grundfos, Nykredit og Novo Nordisk forholder sig til talenudvikling i deres virksomheder.

Jobfisk.dk kan jeg samtidig anbefale at tage et kig på artiklen Krigen om talenterne bryder ud i 2008
Jagten på talenterne er for alvor gået ind.

Det interessante bliver: Hvem vinder?
Bliver det virksomhederne med de traditionelle leder- og talentudviklingsprogrammer - eller bliver det de virksomheder der tør satse på nye programmer og måske endnu vigtigere de lidt mere skæve profiler/kandidater??
Hvem ville du sætte dine penge på?

Brug for hjælp i krigen om talenterne?

Besøg SAXO og se hvad de tilbyder af bøger om emnet talentudvikling.

onsdag den 13. februar 2008

Netværk er vejem frem

I mange henseender er et (godt) netværk vejen frem.
Det må være konklusionen på DR2's temaaften i går (tirsdag d. 12 feb. 2008) med titlen Fantastiske forbindelser (udsendelsen bliver genudsend d. 16 feb. 2008 men kan også ses direkte på DR2's site).

Uanset om det drejer sig om udvikling i nuværende job eller vejen frem mod den næste nye spændende stilling, så er et godt netværk ikke til at komme uden om.

Online netværk
Der ses også en større og større fokus på de online netværk som de internationale LinkedIn, Facebook og eksempelvis danske Mingler og det fagspecifikke K-profil , alle stederne stiger antallet af tilmeldte danskere dag for dag.
Og sandsynligheden for at disse virtuelle netværk bliver en større og vigtigere del af fremtidens karriere er stor. De unge er vokset op med online formen af netværksplejning gennem eksempelvis deres brug af Arto og lignende sider. For dem bliver det den naturligste ting i verden at pleje og opdyrke nye netværk på denne måde.

Rekruttering / Jobsøgning gennem netværk
Rekruttering og jobsøgning gennem netværk er allerede nu en stor del af de fleste rekrutteringsansvarlige og jobsøgendes dagligdag. Og som ovenstående viser, så kommer det kun til at betyde endnu mere.

De første spæde forsøg hermed er allerede i gang med dusørportalerne SpotAJob og Dusørjob.

Det bliver spændende at følge, hvordan rekruttering / jobsøgning bliver sat mere i system de kommende år - hvis det da overhovedet er muligt at sætte 'jobsøgning og rekruttering gennem netværk' i system?