mandag den 26. januar 2009

Har du tid til at være leder?

I følge en undersøgelse fra C3 vil de unge ikke være ledere. Problemet er især at de ikke kan få familieliv og arbejdsliv til at hænge sammen.

- Den generation i alderen 25-35 er vokset op med forældre, der ikke kunne få arbejde og fritid til at hænge sammen, og derfor ønsker de selv at gøre det anderledes. De vil ikke være urslaver, og prioriterer deres privatliv med ægtefælle og børn højt, siger Anders Drejer.

Så bliver jeg bare nødt til at spørge: er vi ikke kommet længere i vores virksomheder, at de to ting ikke kan kombineres? Eller er vi en generation der er enten skræmt og/eller forkælet?
Jeg ved det ærlig talt ikke...

lørdag den 24. januar 2009

Der er andre løsninger end fyring...

Synes det er fedt, at se virksomheder og fagforeninger der i fællesskab kan blive enige om andre løsninger end fyringer, når der er fald i produktionen.
Hos Unimerco har de i stedet for fyringer valgt at medarbejderne i stedet holder en månedlig fridag ekstra, som de selv betaler. Historien på epn.dk: Ekstra fridag stopper fyring

Og selvom en lønnedgang på 5% også er noget, så er det da langt at foretrække frem for en fyring.

Lad det være inspiration for andre virksomheder!

torsdag den 22. januar 2009

Facebook som jobportal?

Har Facebook også en fremtid som jobportal?

Det spørgsmål stiller Julie Lindegaard på sin blog i forbindelse med at hun søger en ny medarbejder.

Det samme spørgsmål har jeg stillet mig selv (og andre der kunne have en mening om det) dog uden at kunne få et entydigt svar.

Som et forsøg har jeg derfor startet gruppen Jobfisk.dk på Facebook. Her kan jobsøgende melde ud at de mangler et job, og virksomheder kan fortælle, at de søger ny medarbejder - eller du kan fortælle, at du mangler en ny medarbejder.
Besøg gruppen her og meld dig gerne ind

Julie Lindegaard har som den første slået en ledig stilling op i gruppen. Og hun har lovet at dele sine erfaringer efterfølgende.

Men hvad mener du: har Facebook en fremtid som medie for jobsøgning og/eller rekruttering, eller er det ting, der helst skal holdes adskilt?

Har du erfaring med brugen af Facebook til jobsøgning/rekruttering?

fredag den 16. januar 2009

Online fyring

Vidste du, at det faktisk er tilladt for chefen at fyre dig på fx Facebook? Se artiklen i erhvervsbladet: Fyret på Facebook

Har du oplevet det? Eller har du oplevet noget lignende, så fortæl gerne om det, og del dine erfaringer.
Kunne du finde på at fyre på Facebook, hvis du var leder?