tirsdag den 24. november 2009

Det bedste karrieresite?

Jeg vil jo rigtig gerne have det bedste site inden for mit område (ligesom andre inden for deres).

Men for at komme tættere på det mål, er det vigtigt at vide, hvad folk efterspørger. Derfor: Hvad synes du, der mangler på Jobfisk.dk for at det kan blive det allerbedste site for folk der er interesseret i deres karriere, og som af den ene eller anden grund kigger på nye karrieremuligheder?

Svar gerne her eller i pm.

Glæder mig til at høre jeres bud :-)

onsdag den 18. november 2009

Den værste behandling som jobsøgende

Hvad er den værste behandling, du som jobsøgende har været ude for fra en virksomheds side?

Det er ikke nogen hemmelighed, at enkelte virksomheder kan have meget svært ved at behandle de jobsøgende pænt - og heldigvis er disse virksomheder ikke i overtal. Men det kunne alligevel være interessant at se, hvad man som jobsøgende kan komme ud for.

Så skriv din historie her som skræk og advarsel for alle os andre.

(og for at virksomhederne også kan lære noget).

mandag den 5. oktober 2009

LinkedIn kunne godt gøre en forskel

I hvert tilfælde har de første af mine kontakter, som jeg skrev til, angående min manglende jobsituation per 1.1.10. (se indlægget her) vendt tilbage med positive nyheder.

Flere har tilbudt at holde øjne og ører åbne og sige til, hvis de hører noget. Enkelte har endda sendt min besked direkte videre til folk i deres netværk, for at gøre opmærksom på muligheden for at få en god mand ind.

Alt i alt et ok resultat indtil videre. Jeg krydser fingre.


Der er nu 94 dage tilbage.

søndag den 4. oktober 2009

Duer LinkedIn til noget?

Man skal bruge sit netværk, når man søger nyt job, så nu forsøger jeg med det professionelle netværk samlet i LinkedIn.

Alle kontaktpersoner har fået en mail om min nye situation, hvor jeg spørger pænt. om de vil holde øre og øjne åbne for mig. Og evt. sende beskeden videre til deres netværk.


Nu er jeg spændt om det giver noget.

Jeg skal forsøge at give en tilbagemelding på effekten - god eller dårlig.


Der er 95 dage tilbage til d. 1.1.10.

Hjemme igen fra messe

Ja ok, titlen på dette indlæg er måske ikke helt korrekt, da jeg var hjemme igen torsdag aften. Men da jeg ikke har fået skrevet siden, så tillader jeg mig at bruge denne lidt misvisende titel. Tilgiv mig :-)

Som sagt har jeg været på messe. Jeg brugte onsdag og torsdag på HR Træfpunkt 2009 - her havde jeg i forvejen aftalt at mødes med nogle af mine nuværende samarbejdspartnere på Jobfisk.dk. Og så havde jeg også et par aftaler om at mødes med et par potentielle af slagsen.
Det var dejligt at få sagt ansigt på folk, jeg ellers kun har været i kontakt med på tlf. og mail.

Messen gav også mulighed for at høre lidt om hvordan det står til i branchen og fortælle nogle flere om de fremragende ting ved Jobfisk.dk. Jeg må sige, at jeg blev positivt overrasket over hvor mange, der kendte sitet på forhånd - og de positive kommentarer de havde. Det giver en lyst til at fortsætte arbejdet, det er helt sikkert.
Og så håber og forventer jeg også, at et par af de kontakter jeg fik skabt, kan føre til lidt salg til Jobfisk.dk.

Nu var det jo ikke en jobmesse, men jeg fik da også kigget lidt på mulighederne for et nyt job hos nogle af de deltagende virksomheder. Jeg kunne jo ligeså godt udnytte muligheden, når den nu var der :-)
Og alle muligheder skal undersøges. Jeg kender jo reglerne godt nok til at vide, at enten skal der findes et nyt job, eller også skal der laves nogle flere penge på Jobfisk.dk -  ellers kan det jo i værste tilfælde ende med at jeg bliver tvunget til at sælge sitet. Men så galt regner jeg nu ikke med at det går.

tirsdag den 29. september 2009

I gang

Så er jeg i gang.

Cv'et er blevet finpudset og den første interessante opslåede stilling er fundet. Nu gælder det bare om at finde den rette tilgang til netop den jobansøgning - så skal man til at tænke i de baner igen...

CV'et er også sendt til de første venner, der sender det videre til nogle af deres kontakter. Spændende om det kunne give en samtale.

Det bliver dog ikke de næste par dage, at ansøgningen kommer af sted, for der står den på Træfpunkt Human Resources 2009 i Øksnehallen i Kbh.
Her skal jeg mødes med både nuværende og forhåbentlig kommende kunder til Jobfisk.dk - og set i lyset af de sidste dages udvikling, så vil det også være interessant at høre hvordan det står til i de forskellige virksomheder. Måske der er nogen, der kunne bruge en ekstra mand. Det er ikke hovedformålet, men man kan jo lige så godt udnytte muligheden.

mandag den 28. september 2009

Da krisen blev personlig

I dag kom så dagen, hvor krisen blev personlig: pga. manglende ordrer og dermed manglende indtægter i firmaet blev jeg præsenteret for en fyreseddel. Så per 1. januar står jeg uden job - ja hvis jeg ikke finder noget anden inden, hvilket selvfølgelig er målet.

En anden mulighed kunne være at komme til at leve af Jobfisk.dk, men der mangler stadig lidt inden det kan lade sig gøre. Men ideer til hvordan det kunne ske modtages gerne ;-)
Og henvisninger til mulige ledige job modtages endnu mere :-)

Hvad gør man så, når man får denne besked? Ja med den baggrund jeg nu har i Jobfisk.dk, så er det jo ikke andet for end at blogge om situationen - og forhåbentlig om vejen til et nyt job, hurtigt...
Så det er det, jeg vil forsøge at gøre her.

I dag startede med opdatering af CV og de første kontakter til diverse familiemedlemmer, venner og andre i netværket om min nye situation. Desuden udmeldinger på Facebook og Twitter. Så er ordet ude og jagten er officielt begyndt.

søndag den 27. september 2009

Dialog vejen frem?

Så forsøger jeg mig med lidt direkte dialog med brugerne på Jobfisk.dk.

Er det vejen frem eller er det dømt til at mislykkes? Hvad mener du?

Er dialog med brugerne vejen frem? http://www.jobfisk.dk/blog/jobfisk/771-er-dialog-vejen-frem.html

mandag den 29. juni 2009

Jobtest hos IKEA

Testen du skal bestå for at få job hos IKEA
http://freshome.com/2007/05/25/ikea-employe-job-test/

tirsdag den 3. februar 2009

Nu er det helt slut med 4 om ugen

Nu kan det endelig slås fast, at det er slut med kravet om 4 ansøgninger om ugen.

Det tog sin tid, men nu er det slut.

De nye retningslinjer for ledige kan læses her
Umiddelbart virker det til at være meget bedre. Og faktisk være målrettet mod at give den rette og nødvendige hjælp der skal til, for at man som ledig hurtigt kan komme i arbejde (igen).

Claus Hjort Frederiksen udtalte i Radioavisen, at han havde lyttet til den kritik, der har været - men her fra virker det nu mere som om, at han ikke ville indrømme at reglen med 4 ansøgninger om ugen var en fejl, som han er blevet presset til at ændre (eftersom det hverken var a-kasser og fagforeninger, de ledige eller erhvervslivet der havde noget godt at sige om reglen).
Men det er måske kun mig, der ser det sådan...

Nå men lad det nu være glemt. Med daglige rapporter om massefyringer, så er det godt, at man går fra et krav om kvantitet til kvalitet i jobsøgningen hos ledige.

mandag den 26. januar 2009

Har du tid til at være leder?

I følge en undersøgelse fra C3 vil de unge ikke være ledere. Problemet er især at de ikke kan få familieliv og arbejdsliv til at hænge sammen.

- Den generation i alderen 25-35 er vokset op med forældre, der ikke kunne få arbejde og fritid til at hænge sammen, og derfor ønsker de selv at gøre det anderledes. De vil ikke være urslaver, og prioriterer deres privatliv med ægtefælle og børn højt, siger Anders Drejer.

Så bliver jeg bare nødt til at spørge: er vi ikke kommet længere i vores virksomheder, at de to ting ikke kan kombineres? Eller er vi en generation der er enten skræmt og/eller forkælet?
Jeg ved det ærlig talt ikke...

lørdag den 24. januar 2009

Der er andre løsninger end fyring...

Synes det er fedt, at se virksomheder og fagforeninger der i fællesskab kan blive enige om andre løsninger end fyringer, når der er fald i produktionen.
Hos Unimerco har de i stedet for fyringer valgt at medarbejderne i stedet holder en månedlig fridag ekstra, som de selv betaler. Historien på epn.dk: Ekstra fridag stopper fyring

Og selvom en lønnedgang på 5% også er noget, så er det da langt at foretrække frem for en fyring.

Lad det være inspiration for andre virksomheder!

torsdag den 22. januar 2009

Facebook som jobportal?

Har Facebook også en fremtid som jobportal?

Det spørgsmål stiller Julie Lindegaard på sin blog i forbindelse med at hun søger en ny medarbejder.

Det samme spørgsmål har jeg stillet mig selv (og andre der kunne have en mening om det) dog uden at kunne få et entydigt svar.

Som et forsøg har jeg derfor startet gruppen Jobfisk.dk på Facebook. Her kan jobsøgende melde ud at de mangler et job, og virksomheder kan fortælle, at de søger ny medarbejder - eller du kan fortælle, at du mangler en ny medarbejder.
Besøg gruppen her og meld dig gerne ind

Julie Lindegaard har som den første slået en ledig stilling op i gruppen. Og hun har lovet at dele sine erfaringer efterfølgende.

Men hvad mener du: har Facebook en fremtid som medie for jobsøgning og/eller rekruttering, eller er det ting, der helst skal holdes adskilt?

Har du erfaring med brugen af Facebook til jobsøgning/rekruttering?

fredag den 16. januar 2009

Online fyring

Vidste du, at det faktisk er tilladt for chefen at fyre dig på fx Facebook? Se artiklen i erhvervsbladet: Fyret på Facebook

Har du oplevet det? Eller har du oplevet noget lignende, så fortæl gerne om det, og del dine erfaringer.
Kunne du finde på at fyre på Facebook, hvis du var leder?