tirsdag den 24. november 2009

Det bedste karrieresite?

Jeg vil jo rigtig gerne have det bedste site inden for mit område (ligesom andre inden for deres).

Men for at komme tættere på det mål, er det vigtigt at vide, hvad folk efterspørger. Derfor: Hvad synes du, der mangler på Jobfisk.dk for at det kan blive det allerbedste site for folk der er interesseret i deres karriere, og som af den ene eller anden grund kigger på nye karrieremuligheder?

Svar gerne her eller i pm.

Glæder mig til at høre jeres bud :-)

onsdag den 18. november 2009

Den værste behandling som jobsøgende

Hvad er den værste behandling, du som jobsøgende har været ude for fra en virksomheds side?

Det er ikke nogen hemmelighed, at enkelte virksomheder kan have meget svært ved at behandle de jobsøgende pænt - og heldigvis er disse virksomheder ikke i overtal. Men det kunne alligevel være interessant at se, hvad man som jobsøgende kan komme ud for.

Så skriv din historie her som skræk og advarsel for alle os andre.

(og for at virksomhederne også kan lære noget).

mandag den 5. oktober 2009

LinkedIn kunne godt gøre en forskel

I hvert tilfælde har de første af mine kontakter, som jeg skrev til, angående min manglende jobsituation per 1.1.10. (se indlægget her) vendt tilbage med positive nyheder.

Flere har tilbudt at holde øjne og ører åbne og sige til, hvis de hører noget. Enkelte har endda sendt min besked direkte videre til folk i deres netværk, for at gøre opmærksom på muligheden for at få en god mand ind.

Alt i alt et ok resultat indtil videre. Jeg krydser fingre.


Der er nu 94 dage tilbage.

søndag den 4. oktober 2009

Duer LinkedIn til noget?

Man skal bruge sit netværk, når man søger nyt job, så nu forsøger jeg med det professionelle netværk samlet i LinkedIn.

Alle kontaktpersoner har fået en mail om min nye situation, hvor jeg spørger pænt. om de vil holde øre og øjne åbne for mig. Og evt. sende beskeden videre til deres netværk.


Nu er jeg spændt om det giver noget.

Jeg skal forsøge at give en tilbagemelding på effekten - god eller dårlig.


Der er 95 dage tilbage til d. 1.1.10.

Hjemme igen fra messe

Ja ok, titlen på dette indlæg er måske ikke helt korrekt, da jeg var hjemme igen torsdag aften. Men da jeg ikke har fået skrevet siden, så tillader jeg mig at bruge denne lidt misvisende titel. Tilgiv mig :-)

Som sagt har jeg været på messe. Jeg brugte onsdag og torsdag på HR Træfpunkt 2009 - her havde jeg i forvejen aftalt at mødes med nogle af mine nuværende samarbejdspartnere på Jobfisk.dk. Og så havde jeg også et par aftaler om at mødes med et par potentielle af slagsen.
Det var dejligt at få sagt ansigt på folk, jeg ellers kun har været i kontakt med på tlf. og mail.

Messen gav også mulighed for at høre lidt om hvordan det står til i branchen og fortælle nogle flere om de fremragende ting ved Jobfisk.dk. Jeg må sige, at jeg blev positivt overrasket over hvor mange, der kendte sitet på forhånd - og de positive kommentarer de havde. Det giver en lyst til at fortsætte arbejdet, det er helt sikkert.
Og så håber og forventer jeg også, at et par af de kontakter jeg fik skabt, kan føre til lidt salg til Jobfisk.dk.

Nu var det jo ikke en jobmesse, men jeg fik da også kigget lidt på mulighederne for et nyt job hos nogle af de deltagende virksomheder. Jeg kunne jo ligeså godt udnytte muligheden, når den nu var der :-)
Og alle muligheder skal undersøges. Jeg kender jo reglerne godt nok til at vide, at enten skal der findes et nyt job, eller også skal der laves nogle flere penge på Jobfisk.dk -  ellers kan det jo i værste tilfælde ende med at jeg bliver tvunget til at sælge sitet. Men så galt regner jeg nu ikke med at det går.